Vores navne har en stor betydning i vores liv, det er en del af vores identitet, det er det andre møder os med, det vi præsenterer os med til nye mennesker vi møder, når vi skal til lægen osv.
Nogen er glade for deres navn, andre har måske altid været kede af deres navn, der er mange følelser forbundet med vores navne.
For mange af os er det en ret ny og grænseoverskridene tanke at skulle skifte navn, det var det for mig, da jeg skiftede navn første gang. Tanker om hvad andre vil tænke osv.
Jeg havde ofte synes at det var lidt underligt hvis andre skiftede navn. Indtil jeg fik kendskab til Numerologien, for der blev jeg bevidst om at der var noget særligt på spil, som jeg blev draget af, også fordi mennesker i min omgangskreds skiftede navn via Numerologien og tydeligvis kunne mærke en ændring.
Det kan for nogen også være svært at skille sig af med et navn man er glad for, det kan være et familie efternavn, eller ens fornavn.
Når jeg laver navne til folk, prøver jeg at tage hensyn til at vi kan beholde et eller flere af vores ønskede navne, men jeg kan ikke garantere at det kan lade sig gøre, det handler om, at der er en masse numerologiske beregninger der skal passe sammen, måske derfor du kan være stødt på lidt specielle stavemåder af et navn når nogen har skiftet navn.
Når vi skifter navn via Numerologien, så er det som udgangspunkt ikke for at få et flot navn, men for at få nogle gode energier som støtter os bedst muligt.
Det at have et navn som vi synes er smukt har også en stor værdi, det skal bare også give os noget godt energimæssigt
Som sagt, så gør jeg alt hvad jeg kan, for at du får et navn du godt kan lide, og det vil være i samråd med dig, hvilken slags navn du ønsker dig, men det kan være at du bliver nød til at udvide dig i forhold til, hvad din opfattelse af et godt navn er.
Skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål – det vil glæde mig at høre fra dig!
Kærligst
Monicka, Numerolog
Numerologi & Coaching
Læs også gerne her på Bloggen, “Det kan være en proces at tage beslutningen om et navneskifte” og “Valg af Numerolog”
Tilbage til Blog
Til Numerologi siden
Seneste kommentarer